Månedens billede i marts:
J.F. Willumsen: Badende børn på Skagen Strand. 1909




I marts måned er det Jens Ferdinand Willumsens billede Badende børn på Skagen strand fra 1909, der er månedens billede på Skagens Museum. Første og tredje torsdag kl. 14.00 i marts er alle velkomne til at komme og høre mere om dette værk, der er kommet tilbage til Skagens Museum efter at have været deponeret på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund i 27 år.

Willumsen fik ideen til billedet i 1902, da han besøgte Amalfi i Italien. Her så han nogle nøgne solbrændte drenge, der legede på stranden. Han lavede utallige forstudier af de badende drenge og fotograferede dem, så han kunne arbejde videre med motivet, da han kom hjem til København. I 1904 besøgte han igen Amalfi for at lave flere skitser, og i 1906 og 1909 tog han til Skagen for at arbejde videre med billedet. I 1909 påbegyndte han det store forarbejde eller generalprøven, som han altid kaldte sine gennemarbejdede kompositionsskitser. Billedet er malet dels i Skagen og dels i Willumsens atelier i København. I 1910 udførte han den endelige version af billedet, der fik titlen Sol og ungdom, og dette maleri befinder sig i dag på Göteborgs Konstmuseum.

Badende børn på Skagen strand blev i 1981 deponeret på Willumsens Museum efter ønske fra museets daværende direktør Knud Voss, der ikke synes, at billedet passede sammen med de øvrige værker af skagensmalerne. I 1974 fik Voss således bygget en væg op omkring Willumsens billede, så det var ikke var i vejen for hans ønske om at hænge malerier af Krøyer i den sal, hvor billedet normalt hang.

Kom og hør mere om J.F. Willumsen og månedens billede. Torsdagene 6. og 20. marts kl. 14.00. Arrangementet varer cirka 20 minutter, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Værkdata
Badende børn på Skagen strand. 1909
Olie på lærred med temperaundermaling
265 x 425 cm
Gave 1934 fra Ny Carlsbergfondet




Skagens Museum på Google Art Project




Tag på tur og oplev skagensmalerne on location


Skagen Digte



NYHED! Skagen Digte af Sten Kaalø. Kr. 125,-
Kan købes i museumsbutikken


SPONSOR



Læs mere - klik her>>