Børnefamilier 
Børnefamilier er meget velkomne på Skagens Museum, og alle børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet. Museet tilbyder forskellige aktiviteter for børn og unge samt for børnefamilier, bl.a. billedjagt, børneomvisninger og malerskoler. På museets 1. sal er der indrettet et informationsrum med forskelligt informationsmateriale, og her står der også et bord med papir og tegneredskaber, som alle børn er velkomne til at bruge.
Cafe: I museets have er der en cafe, hvor man bl.a. kan købe sodavand, kage og børnemenuer.
Medbragt mad: Medbragte madpakker og drikkevarer må meget gerne nydes ude i museets have. Cafeen råder over nogle tæpper, som man gerne må låne.
Puslebord: På museets handicaptoilet forefindes et puslebord.
Amning: Museets personale hjælper gerne med at anvise en plads, hvor man har mulighed for at amme.
Barnevogne: Pga. museets meget begrænsede gangareal er det desværre ikke muligt at medbringe egen barnevogn. Museet råder over nogle klapvogne, hvor man også kan anbringe en lift. Museets personale er gerne behjælpelig med dette. Medbragte barnevogne kan parkeres foran museet under et halvtag. 
|