Skagens Museum
Læs op  |  Forsiden  | 
Print
  |  
Søg



 
 
Besøg shoppen Besøg shoppen
ZIG-ZAG. Digitalt børneformidlingsprojekt


Læs mere på turistattraktion.dk
05.07.07
Hip Hip Today

- en digital gendigtning af et nationalklenodie

Hip Hip Today
Hip Hip Today

I juli og august 2007 præsenterer Skagens Museum værket Hip Hip Today af Larissa Sansour og Søren Lind. Værket er en digital gendigtning af et af dansk kunsthistories mest berømte malerier – P. S. Krøyers Hip Hip Hurra (1888). Hip Hip Today består af et digitalt fotografi og en kunstvideo – fotograferet og filmet i de oprindelige omgivelser i Skagen.

Opdateret kunstnerkoloni
I maj 2007 rejste en gruppe af herboende kunstnere, musikere og skuespillere samt en fotograf og to assistenter fra København til Skagen. Gruppen indlogerede sig tre dage på Skagens berømte Brøndums Hotel, der i slutningen af 1800-tallet dannede ramme om den oprindelige kunstnerkolonis sociale aktiviteter. Formålet var at genskabe og parafrasere ikke alene P. S. Krøyers maleri, men også selve atmosfæren, det i sin tid blev undfanget i.

Ændret kønsfordeling
Mens opstillingen på det originale maleri tæller syv mænd, tre kvinder og et barn, er kønsfordelingen radikalt anderledes fordelt i den opdaterede udgave. Kvinderne fra originalen spilles af mænd, og de syv oprindelige mænd er blevet til syv kvinder, der hver især på den ene eller den anden måde trodser prototypen på en kvinde i Danmark. Domineret af disse kvinder tager Hip Hip Today begreber som etnicitet, kønsroller og politik op til fornyet overvejelse.

Deltagere i projektet
Aida Nadeem (musiker), Tisha Mukharji (kunstner/musiker), Larissa Sansour (kunstner), Ellen Nyman (skuespiller/kunstner), Jane Jin Kaisen (kunstner), Trine Gleerup Poulsen (kunstner), Stine Høxbroe (grafisk designer/kunstner), Khaled Ramadan (kunstner/kurator), Rasmus Nielsen (kunstner), Søren Lind (forfatter/kunstner) og Malaika Nyman (datter af Ellen Nyman og Rasmus Nielsen).
Fotograf: Thomas Brolyng Steen

Fernisering på Skagens Museum fredag d. 13. juli 2007 kl. 15-17. Alle er velkomne.
Værket kan ses på Skagens Museum til og med søndag d. 2. september 2007.

Projektet er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg.

Presse billeder:
hip_projekt.jpg

Ny introbog om skagensmalerne



En introduktion til de enkelte kunstnere og et udvalg af deres værker
Pris: 99,-
Køb den her >>


Hip, hip, hurra!

Kom til åbningen af den nye digitale udstilling fredag den 2. juli kl. 15.00

Læs mere - klik her>>

Sponsor for
Skagens Museum




Skagens Museum         Brøndumsvej 4         DK-9990 Skagen         Tel. +45 98 44 64 44         Fax. +45 98 44 18 10         E-mail: museum@skagensmuseum.dk