På fotografiet sidder P.S. Krøyer med sit store lærred ved vandkanten, og maler en af modellerne til maleriet Badende drenge fra 1892 (placering ukendt). I starten af 1800-tallet var der flere af de franske kunstnere, der malede deres værker færdige i naturen. Kunstnere har altid i et vist omfang arbejdet udendørs, men før 1800-tallet havde det været kutyme at male værkerne færdige i kunstnernes atelierer. I løbet af 1800-tallet blev udendørsmaleriet en selvstændig kunstnerisk praksis, og i 1870’erne blev de franske impressionister kendt for deres hurtige og spontane skitser efter naturen.

Da skagensmalerne begyndte at komme til Skagen i 1870’erne, var det blevet moderne at male sine billeder færdige foran motiverne - også de store lærreder. Det blev betegnet som friluftsmaleri, fordi kunstnerne sad ude i det fri og malede. På den måde blev lyset og farverne nedfældet direkte på lærredet. Det var pga. friluftsmaleriet, det særegne landskab, det specielle miljø, den farverige lokalbefolkning - og fordi andre kunstnere opholdt sig i Skagen - at der i slutningen af 1870’erne opstod en kunstnerkoloni i Skagen.