Christian Krohg (1852-1925) 
Christian Krohg er oprindeligt uddannet jurist, men i 1870’erne tog han til Tyskland for at uddanne sig til kunstner. Han var en del af det radikale kunstmiljø i Berlin, og knyttede bl.a. venskab med den danske forfatter og litteraturkritiker Georg Brandes - en af det moderne gennembruds foregangsmænd. Krohg afsluttede sin uddannelse i 1878, og året efter vendte han tilbage til sin fødeby Kristiania (Oslo). I sommeren 1879 overtalte den norske kunstner Frits Thaulow, Krohg til at rejse med til Skagen. De to kunstnere ankom i sidste halvdel af juli, og Krohg blev hurtigt en del af fællesskabet i kunstnerkolonien i Skagen, og vendte tilbage flere gange i løbet af 1880’erne.
Krohg malede mange billeder af familien Gaihede, der alle boede under samme tag i et lille fiskerhus i Skagen Østerby. Han gik tæt på familiens medlemmer og malede dem selv i de mest intime øjeblikke. Foruden hans fremstillinger af familien Gaihede malede han nogle enkelte værker, hvor han kredsede om sin egen rolle som kunstner og om det sociale liv i kunstnerkolonien.
I årene 1882 til 1883 opholdt Krohg sig i længere perioder i Frankrig, især i Paris, og her havde han lejlighed til at studere de franske impressionisters værker. Efter mødet med den franske impressionisme blev hans farvepalet lysere, og hans anvendelse af kontrastfarverne rosa og blå blev mere markant. I 1883 boede han i Jomfru Storms hus på Markvej 2 sammen med de svenske malere Oscar Björck og Johan Krouthén. Huset blev senere Michael, Anna og Helga Anchers hjem.
I 1884 begyndte Oda Engelhart som elev på Krohgs kunstskole for kvinder i Oslo. Selv om Oda var gift, indledte de et forhold. Året efter blev deres første barn Nana født i al hemmelighed i Belgien, og hun blev først hentet hjem til Norge i 1890. Oda og Christian blev gift i 1888, og efter brylluppet rejste parret til Skagen, hvor de opholdt sig indtil jul. Ægteparret indrettede sig i en del af Havehuset. Krohg kom også til Skagen det år for at stå model til Krøyers billede Hip, hip, hurra!, som blev færdigt den sommer.
Fra 1893 til 1894 arbejdede Krohg som korrespondent for dagbladet Politiken, og i 1894 besøgte han Skagen for sidste gang, for at skrive om fiskeren og redningsmanden Lars Kruses begravelse. Han skrev tre artikler til Politiken, og senere samme år udgav han essayet Skagen, hvori han beskriver skagboerne som en særlig race, der både i væsen og udseende adskiller sig fra andre danskere. I 1910 skrev han sin sidste artikel om Skagen Havets Land. Kendetegnende for Krohgs artikler om Skagen er deres fokus på befolkningen, samværet med de andre kunstnere, men ikke mindst hans beskrivelser af landskabet og fiskernes arbejde som redningsmænd. Når man læser Krohgs artikler om Skagen, får man et godt indtryk af, hvordan mødet med den specielle natur og de heltemodige fiskere fascinerede ham.
|
