10. oktober - 31. december 2003

Carl Locher kom første gang til Skagen i 1872. Han var meget fascineret af området og malede mange billeder fra strandene omkring Skagen. I 1880erne begyndte han også at radere, og i 1897 åbnede han en raderskole i København. Han lærte også Anna og Michael Ancher og P.S. Krøyer at raderere. Udstillingen består af ca. 40 tegninger og raderinger med motiver fra Skagen.

Carl Locher (1851-1915)
Carl Locher fik sin første undervisning i tegning og maleri af sin far, Jens Thielsen Locher, der var skibsportrætmaler. Efter farens død i 1869 færdiggjorde Locher flere af de skibsmalerier, som faren havde påbegyndt, og han fik her et indgående kendskab til forskellige skibes opbygning. Locher var meget berejst og besøgte bl.a. Vestindien, England, Madeira, Færøerne, Island og Grønland. Han brugte disse rejser til at portrættere de skibe, som han rejste med, men også til at gengive de fremmede omgivelser.

Inden Carl Locher begyndte på kunstakademiet i 1872, modtog han et par måneder undervisning af Holger Drachmann (1846-1908). Drachmann, der selv havde besøgt Skagen første gang i 1871, opfordrede sin elev til at besøge stedet, og i 1872 kom Locher første gang til Skagen. Han blev meget fascineret af området og malede især billeder med motiver fra Skagens strand. Han har flere gange malet fiskerbåde eller vrag på stranden og i havstokken. Et andet af hans yndlingsmotiver var datidens transportmiddel fra Frederikshavn til Skagen, ageposten – en hestetrukken vogn, der kørte en del af turen langs vandet. I disse værker ses ingen eller kun få og ganske små menneskeskikkelser. Locher tog til Paris i 1875-76 og igen i 1878-79 for at videreuddanne sig, men han besøgte stadig Skagen, når han var hjemme i Danmark. De første gange han besøgte Skagen, boede han hos fyrmesteren på Grenen, senere boede og arbejdede han i et filttelt, der blev placeret forskellige steder på strandene omkring Skagen. Først i 1910 byggede han et hus ved Sønderstrand i Østerby, hvor han boede indtil sin død.

I 1880erne bosatte Locher sig i Hornbæk, hvor han ansporet af den danske kunstner Carl Bloch (1834-1890) begyndte at radere. Lochers første raderinger er dateret 1885 og gengiver landskabet i Hornbæk ved vintertide. Hans første raderinger med motiver fra Skagen er fra 1888. De fleste af raderingerne fra Skagen har fiskerne og deres arbejde som motiv. I slutningen af 1800-tallet voksede interessen for grafik i Danmark, og Den danske Radeerforening, stiftet i 1853, fik i løbet af 1890erne seksdoblet sit medlemstal. Desuden begyndte den mere velhavende del af middel- og overklassen at samle på kobberstik og raderinger, hvilket var med til at øge efterspørgslen på grafik. Man overvejede at oprette et professorat ved kunstakademiet, så de danske kunstnere kunne modtage undervisning i de forskellige grafiske teknikker. Locher blev i den anledning sendt til Berlin for uddanne sig hos en af samtidens anerkendte raderere, Hans Meyer (1846-1919), der var professor ved kunstakademiet i Berlin. Fra 1893 til 1896 blev Locher undervist af Hans Meyer, og i efteråret 1897 åbnede han med støtte fra staten en privat raderskole i København, hvor danske kunstnere kunne få undervisning. Her underviste han indtil 1900, og både Anna og Michael Ancher og P.S. Krøyer besøgte skolen.

Betegnelsen grafik stammer fra det græske ord ”grafein”, der betyder at tegne eller skrive. I denne sammenhæng betyder det tryk. Det meste originalgrafik, som trykkes i oplag, nummereres. Trykket får sit eget nummer samt angivelse af oplagets størrelse, fx 3/100. Efter trykningen ødelægges pladen, så der kun forefindes et begrænset antal tryk. Der findes mange forskellige slags grafiske teknikker og originalgrafik kan opdeles i fire grundformer: Træsnit, kobberstik, radering og litografi.

Locher lavede ca. 60 raderinger i alt. De fleste med motiver fra havet og stranden omkring Nordsjælland og Skagen. Raderingerne blev ofte trykt på flere forskellige slags papir. Oplagenes størrelse varierer fra ca. 5 til 400 stk. Lochers raderinger var meget populære i hans samtid, og de blev udgivet af mange forskellige forlag og kunstforeninger, bl.a. af Foreningen Fremtiden og Den danske Radeerforening.