
TIL LÅNS - Mesterværker fra Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling 
Skagens Museum 11. november 2011 - 15. april 2012 Mesterværker fra Ribe Kunstmuseum og fra Den Hirschsprungske Samling.
Værkerne på udstillingen er alle lavet af skagensmalerne, og de vises i en smuk ophængning sammen med nogle af Skagens Museums egne mesterværker. Med andre ord byder udstillingen på nogle af de fantastiske malerier, som skagensmalerne har lavet, og for første gang i mange år får publikum mulighed for at se disse billeder samlet på et sted.
Det drejer sig bl.a. om et af Michael Anchers absolutte hovedværker En barnedåb fra 1883/88, der tilhører Ribe Kunstmuseum. Maleriet lånes stort set aldrig ud længere, da det er et af de billeder, som publikum forventer at se i Ribe, så det er helt fantastisk, at Skagens Museum har fået lov til at låne det. Desuden vises Anna Anchers hovedværk Pigen i køkkenet fra 1883/86, som Skagens Museum selv ejer en skitse til, Viggo Johansens stemnings-fulde billede Glade jul fra 1891samt flere andre fantastiske værker. Lånene fra Den Hirschsprungske Samling er kommet i stand, fordi museet fra november 2011 til april næste år selv viser en stor udstillingen med værker af P.S. Krøyer, der fylder det meste af museet. Derfor ville Den Hirschsprungske Samling gerne låne nogle af de mesterværker ud, som normalt kun meget sjældent forlader deres plads i København. 
|